Gå videre til hovedindholdet

Velkommen

Velkommen til min hjemmeside. Jeg hedder Bo Gorzelak Pedersen, og jeg er billedkunstner, kunstkritiker, digter og forfatter m.m. Jeg holder også undertiden foredrag om kunst og litteratur, og jeg har flere gange fungeret som dommer i forbindelse med censurerede kunstudstillinger. Jeg har selv haft billeder med på blandt andet Kunstnernes Efterårsudstilling og Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, og jeg har udstillet i Danmark, England, U.S.A. og Serbien. Derudover har jeg i tidens løb samarbejdet med en del andre billedkunstnere, komponister og musikere fra en række lande. Jeg har været kunstanmelder for månedsbladet Kunstavisen og har anmeldt bøger om danske kunstnere for  Personalhistorisk Tidsskrift . Jeg har også skrevet for det internationale kunstmagasin Art North .  På hjemmesiden kan du se et lille udvalg af mine malerier , og du kan finde korte omtaler af nogle af de bøger, jeg har udgivet . Der er også en side med diverse presseklips og andet ...

Bøger

Jeg har i tidens løb skrevet og udgivet en hel del tekster, essays, digte og andet, hvoraf nogle af dem kan læses på nettet, og andre er tilgængelige i bogform. 

Virklundia (2024). Digte.

Provinsdigte (2024). Digte.

Koalaer bor ikke i æbletræer (2024). Efterårsdigte.

Kowaldijunglens dyb (2024). Erindringer.


Ældre udgivelser

How to Begin and Other Essays on Art (2018) består af en række essays på engelsk om kunst og om livet i al almindelighed, oprindeligt skrevet på opfordring fra den amerikanske komponist og musiker Max Ridgway.  

Gældsætninger (2019) er en digtsamling med ældre digte, hvoraf nogle tidligere har været bragt i Hvedekorn.

Ting jeg har set (2022) er en samling af nogle af alle de kunstanmeldelser, jeg gennem årene har skrevet.

Vildfaren (2023) indeholder billeder af 16 af mine landskabsmalerier og et kort, personligt essay om mit maleri. 


Kommentarer